Stockholm Stadsbibliotek

Stockholm Stadsbibliotek

mandag den 6. november 2017

Så kaldes der til samling under julefrokostfanerne…

Kære alle

Gl. Humlebæk Kro har for kort tid siden redigeret deres hjemmeside i en mere julevenlig retning på menufronten. (I oktober og starten af november måned kunne man ellers forledes til at tro, at de havde vendt det gamle bonmot på hovedet: ”at påsken varer lige til jul”). Men nu har kroens påskemenu veget pladsen for en menu, der mere er i overensstemmelse med årstiden og den forestående højtid.
Så nu, mine damer og herrer er tiden kommet til at melde sig til vores traditionsrige julefrokost. Og i samme postgang – som vi er vant til – meddele, hvilke dele af bordets glæder, man vil gå i lag med.
Klik derfor ind – som det hedder – på :
og dyk ned i gastrolyrikken: der er kryddersildefileter, der er flået nænsomt  i hånden, rødspættefileterne er morgenfriske, rødkålen er håndsnittet og pariserbøffen er navngivet efter Kong Christian. Der er udvalgt smørrebrød, varme frokostretter og et decideret julefrokostbord. Sidstnævnte bliver nok en kende for overvældende for undertegnede. Jeg tegner mig for ”mesterens luksusplatte” (omtalt i kategorien: Kroens udvalgte smørrebrød”). Og håber så på, at mindst 1 i selskabet følger trop.
Send derfor venligst jeres tilmelding + det i kunne tænke jer at sætte til livs til mig på min mail:
Gerne så hurtigt som muligt og senest lørdag den 11. november ved aftenstide. Så samler jeg det hele sammen og oversender det til kroen.
PS: Hvis nogle er interesserede i lidt kultur inden vi kaster os over bordets glæder søndag den 19. november kl. 13.00, så koordinerer jeg gerne et besøg på Louisiana. Fx fra kl. 11.30 - giv mig venligst et praj. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at jeg er udstyret med et klubkort, som tillader en gratist i mit følgeskab (først til mølle). Er man ikke til kunst, så plejer Louisiana shoppen at bugne med designercool julepynt.
Glæder mig til at se jer /mange hilsener
Henrik

Gl. Humlebæk Kro
Humlebæk Strandvej 2A
3050 Humlebæk