Stockholm Stadsbibliotek

Stockholm Stadsbibliotek

lørdag den 2. september 2017

Brumleby-udflugten

Så nærmer tiden sig for næste udflugt. Som I ved, skal vi til Brumleby søndag d. 24. september  - der er IKKE rundvisning, men der er søde kustoder, som gerne fortæller om lokaliteterne. Vi mødes ved indgangen ved Østerbrogade kl. 11:30.
Bagefter går vi over gaden til Café Phoenix, hvor der er bestilt bord til frokost kl.13:00.

Husk at melde jer til hos Hanne Høeg senest d. 15. september på gefion3047@gmail.com. 

3 kommentarer:

  1. Min guitar og jeg skal ud og optræde d. 24. - så vi ses en anden gang.Rigtig god fornøjelse!

    SvarSlet
  2. På vej hjem i toget fra vores udflugt til Brumleby, kom vi i tanker om, at der ikke var nogen, der havde taget billeder, som vi plejer. Jeg kom så til at love at skrive lidt om turen i stedet for. I det dejligste solskinsvejr havde vi en fin tur rundt i Brumleby. Jeg vidste ikke, der ligger et lille museum, der fortæller og viser historien om Brumleby. Vi blev mødt af engagerede kustoder, så butikken med den tilhørende lejlighed og biblioteket med originalt inventar fra 1886. Ikke noget med IT, næh, der var en stor protokol, hvor man kunne se, hvad låneren havde læst. Bagefter en tur rundt i Brumleby, og så var det spisetid. Café Phoenix var under renovering, så Hanne havde måttet finde et andet sted: Café Kapers, hvor vi fik dejlig mad og tid til den sædvanlige gode og hyggelig snak.Tak til Hanne Høeg for et godt arrangement og tak til de 9 tidligere kolleger for en god dag. Nu glæder vi os så til julefrokosten....

    SvarSlet
  3. Tak for den fine beretning, Hanne - man får et fint indtryk af jeres dag, når man nu ikke kunne deltage, fordi man skulle stå for medlemsindmeldelser og vinopskænkning i Musikforeningen! Jeg er ked af, at jeg ikke kunne være med - nu glæder jeg mig rigtig meget til julefrokosten, Henrik...!

    SvarSlet